31/12-2013
Året er på sit sidste, og vi ser tilbage på et år, som har budt på lidt forskelligt for Stutteri Vica.

Jessi lagde hårdt ud ved årets første og andet show, ved at blive klassevinder og veteran champion.

Så kom vi til ”føl-tiden” hvor Miraculix, så dagens lys for første gang. Vi har sagt goddag til et nyt sæt cobber i form af Emma og Eywa. Men også et farvel til Matine og Ziva som begge har fået nye gode hjem.

Vi glæder os til et nyt og spændende 2014, som forhåbentlig byder på en masse gode oplevelser og hyggeligt sammenværd blandt Welsh-folket. Ønsket om et GODT NYTÅR skal lyde fra os begge! :-) 

02/12-2013
Igår var vi til M&M Christmas show i Haslev og sikke en dejlig dag. Miraculix klarede det hele så fint og var rigtig sød at have med i byen. 
Vores mål med turen var først og fremmest at han fik en god oplevelse, men det ville tilmed være rigtig dejligt, hvis han også opnåede min. 40 point med en god beskrivelse. 
Miraculix gjorde en rigtig fin figur foran dommeren og hun belønnede ham med 5x8 taller = 40 Point! 
Med beskrivelsen: God welsh cob type. Lidt højt ansat hals, ellers god bygning. Passende føre lemmer. God i skridt. God i trav.
Det gav adgang til dagens følchampionat, hvor han endte som nr. 4.
Vi er så tilfredse med ham og stolte over hvor fint han klarede sin første bytur! :-)  
 
29/11-2013
December nærmer sig med hastige skridt, og det betyder at vi snart skal afsted til M&M's Christmas show med Miraculix! Hold nu op det bliver spændende at se hvad dommeren siger til ham og hvordan han vil tage at komme i byen første gang. Heldigvis er han en meget godmodig og rolig dreng, så vi er sikre på, at han nok skal klare det rigtig flot. Yderligere opdatering kommer når vi har været afsted.
 
Udover det, så bliver Jessi også flyttet i weekenden. Hun rejser fra stalden i Vipperød og skal fremover bo på en hestepension tættere på Camilla og med meget bedre ridefaciliteter. Vi håber det bliver meget bedre for begge parter at komme til det nye sted.  
 
1/11-2013
Så er tiden kommet hvor fravænningen af Eywa og Miraculix er igang og de tager det pænt. Tillige er vi så småt gået igang med lidt træning af dem, og Miraculix er netop tilmeldt M&M christmas show her d. 1. december. Vi glæder os til at vise ham frem og det skal nok blive spændende med en dommers vurdering af ham.
 
Faith er endelig kommet igang med ridningen igen. Trods den lange pause, grundet omstændigheden med Miraculix, er hun en nem og stabil ride-cob. Hun er absolut fantastisk og uproblematisk!
 
7/10-2013
Efteråret er sat ind, og det betyder hestene er kommet på stald. Det synes de er rigtig hyggeligt og vi synes det er hyggeligt, at høre deres gumlen i boksen. :-)
 
Vi har fået taget nogle nye billeder af Miraculix som nu er 5 mdr. gammel, og han ser pt. rigtig godt ud! Han er kommet sig rigtig fint efter sit brud og dyrlægen mente det ikke ville give yderligere problemer fremadrettet. (Foto)
 
1/10-2013
Så er det 1. føl registreret med eget præfix!! En stor dag. ;-) (Foto)
 
13/9-2013
I weekenden deltog vi i showet på Store heste dag. Igen var det Jessi der skulle i ringen, og denne gang var det i en særdeles stærk klasse af gode cob-hopper. Jessi endte som nr. 3/5, hvilket vi er meget tilfredse med. Beskrivelse fra dagen findes under hendes egen side og billeder kommer forhåbentlig snart. 
 
27/8-2013
Så er det vidst tid til en opdatering!!
 
Igår blev Ziva afleveret til sin nye ejer. Ziva kommer til at bo meget idyllisk på en hyggelig gård i nybygget stald og med Hareskoven som nabo. Tillige skal hun gå sammen med andre welsh-ponyer, dog sec. c'ere.
Vi ønsker Siri og familie alt held og lykke med denne skønne hoppe og vi håber at kunne følge dem i deres videre færd. :-)
 
Miraculix er heldigvis i bedring og har snart stået inde i de 4 uger, som dyrlægen ordinærede. Så nu krydser vi blot fingre for, at han holder til at komme ud på folden igen.
 
Emma og Eywa er faldet rigtig godt til. Super skønt at det er gået så godt og de trives begge rigtig fint. Her kommer der lidt billeder;
Eywa: (Foto)
 
Mor og datter: (Foto)
 
2/8-2013
Vores lille Miraculix har desværre brækket sit venstre forben! :'-(
Bruddet sidder ved albuen og han skal derfor have boksro de næste 4 uger. Hvordan hans fremtid er, vides endnu ikke og vi skal give det tid. For at underholde ham mens han står inde, har Vicky været kreativ med div. "legetøj" i boksen: (Foto)
 
28/07-2013
Idag kom Mie med Emma og Eywa. Et skønt par som bestemt pryder folden. :-)
  
18/07-2013
Chopins Ziva er nu solgt til et godt hjem med en sød familie, stort tillykke med denne skønne hoppe.
Ziva bliver dog i stalden lidt endnu, da den nyopførte stald Ziva skal bo i, lige skal være helt klar til indflytning af heste. :-)
 
15/07-2013
JESSI GJORDE DET IGEN!!! :-)
I weekenden blev der afholdt M&M For Fun på Dorthealyst i Knabstrup. Vejret var fantastisk og dagen skulle vise sig at blive ligeså fantastisk!! Camilla havde tilmeldt Jessi, og det må vi sige var et godt valg!!
Jessi og Camilla var top tunede og vandt deres klassse med 41 point og igen tog de titlen VETERANCHAMPION!!
Det er 2. gang i år, at det er lykkedes for dem!! Super godt gået af "veteranen". :-) 
 
10/7-2013
Så er der billeder af Ziva med rytter på. :-) Tak til Irene som fik foreviget dette syn.
En stor tak skal også lyde til Betina, for hjælpen med tilridningen af Ziva. :-) (Foto)
 
7/7-2013
Træningen af Ziva går forrygende godt! Hun har netop haft rytter på og hun tog det SÅ pænt.
Faith er også kommet igang under rytter. Vi starter stille ud med træningen, så hun vænner sig til det, efter flere mdr's barsel. :-)
 
24/6-2013
Endelig er det gode vejr over os og det betyder at alle hestene er kommet på døgnfold.
 
Miraculix vokser og vokser. Vi er rigtig tilfredes med ham. Absolut et skønt føl med fremtiden for sig.
Han elsker alle sine 4 føl-kamerater, men især sec. c hingste-føllet er han gode venner med!! 
De to basser leger dagen lang, og hvor er det glædeligt og underholdene at iagtage.
Miraculix er ydermere blevet trænet i, at være alene i boksen mens mor ikke er i stalden. Det har han taget rigtig pænt, så nu varer det ikke længe, før Faith skal igang under rytter igen.
 
Ziva bliver der også trænet intensivt med, og hun kan nu have sadel og trense på, samt blive longeret!
Super skønt med en samarbejdsvillig og lærenem unghest.
Hvis det fortsætter så positivt, kan det ikke vare længe, før vi prøver at gøre hende ryttervant. Nye billeder vil blive taget, så snart det er os muligt.
 
25/5-2013
Så kom Camilla lige en tur forbi stalden, for at se følle-drengen og hun havde medbragt kameraet. Det kom der følgende resultat ud af; Følle som nu er 3 uger gammel:
(Foto)
 
 
Og så kom der selvfølgelig også billeder af hans smukke mor Faith: (Foto)
 
 
22/5-2013
Tiden går og følle er snart 3 uger gammel. Han er en ordentlig basse, der tager godt for sig i mælkebaren.
Her et billed fra igår: (Foto)
 
11/5-2013
I torsdags kom Zanne Jedig en tur på besøg. Det var en rigtig hyggelig dag og Zanne havde selvfølgelig medbragt sit kamera, så der kom nogle gode billeder af vores Vica-føl - han er desværre ikke døbt endnu.
Vi takker Zanne for disse dejlige billeder: (Foto)
 
Vi er meget tilfredse med ham og vi synes at vores valg af hingst og kombination af forældrenes linier har gjort det rigtig godt. Vi kunne nok finde på at lave endnu en på et tidspunkt.
 
05/05-2013
Idag tog Vicky en tur til stutteri Chopin, til klargøringskursus, men bestemt også for at se de nye hopper, som kommer hjem til os senere på sæsonen. Det var en super hyggelig dag med gode råd og tips til hvordan vi kan gøre vores ponyer endnu smukkere, når de skal til show. :-)
 
Her kommer der lidt billeder af de 2 damer, som vi glæder os over at måtte eje: (Foto)
 
(Foto)
Her ses de igen, blot hvor Eywa er 8 dage gl. Foto taget af Zanne Jedig.
 
04/05-2013
Så lykkedes det at Stutteri Vica fik sit første føl!!!
Faith folede i nat kl. 01.01 et stort og betydeligt hingsteføl - rød med blis og 4 sokker. En meget smuk dreng! :-)
Foto følger når han er foldet helt ud.
 
27/4-2013
Kl. 22.30 fik vi besked fra Mie om at Emma var nedkommet med et stort og smukt hoppeføl - brun med blis og 4 sokker. Dejlig start på føl-sæsonen!! Billeder følger senere. :-)
 
22/4-2013
Når et godt tilbud kommer, må man slå til!
Det betyder at Chopins Matine er solgt tilbage til Stutteri Chopin - Stort tillykke til Mie med denne dejlige hoppe.
Istedet har vi fået æren af, at eje cob-hoppen Ilar Emma + føl.
 
31/3-2013
Endelig viste vejret sig fra sin forårs-rigtige side, og det måtte foreviges!!!
Camilla pakkede tøserne + kameraret og kom en tur til Vig, hvor vi fik nogle gode billeder af Ziva og Faith.
 
Her Ziva der nyder at det er blevet forår: (Foto)
 
Og her Faith, med 4 uger til termin og hun ville gerne hilse på Karla: (Foto)
 
25/3-2013
Salgssiden er opdateret.

19/3-2013
Foråret er længe om at komme og vinteren bliver ved at vise sig fra den kolde og snefyldte side. Her er et billede fra stalden, som viser hvor smukt det er.
(Foto)
 
Vinteren må gerne snart være ovre, for om godt 7 uger skulle vores føl anno 2013, gerne melde sin ankomst. Når det sker, må foråret meget gerne være ankommet, så følle ikke kommer ud til et koldt DK!! 
Faith har efterhånden lagt sig godt ud og er igang med at sætte yver. Vi synes det klæder Faith at være i fol og vi glæder os rigtig meget til at se, hvad der gemmer sig derinde. (Foto)
 
4/3-2013
Så er første show afviklet, og som altid var det et super godt og veltilrettelagt show M&M havde stablet på benene!!
Camilla pakkede Arddyn Mayflower (Jessi) og drog afsted med hele familien til årets første show på Team Cabe i Ringsted. Camilla havde kridtet skoene, for hun skulle både fremvise Jessi og Joey.
 
Joey, som til dagligt bor på Team Cabe, havde ny ejer Louise tilmeldt for sjov. Joey var i hopla og et lille buk blev det da også til, da hun skulle bedømmes af dommeren. 
Joey blev nr. 4/6 og fik en fin bedømmelse med bl.a. 8 for type. Joey bliver til dagligt redet af Louise og derfor var hun klippet. Her kommer lidt billeder af Joey fra dagen: (Foto)
 
 
Et glædeligt gensyn var det at se Joey og vi ved at Louise passer rigtig godt på hende. :-)
 
Sidst på dagen var det endelig Jessi's tur til at komme i ringen. Jessi er blevet holdt til den slanke side helt bevidst, da hun har tendens til at blive/være alt for fed og når græsset kommer, bliver det endnu værre, så derfor var hun ikke "show-fed". 
Dog var Jessi og Camilla flyvende og startede med at vinde klassen med 40 point. Det betød at Jessi var kvalificeret til veteranchampionatet. Igen var de flyvende og snuppede tilten VETERANCHAMPION!! Hvilken fantastisk start på show-sæsonen!! Her kommer der billeder af Jessi fra dagen: (Foto)
 
 
28/2-2013
Så nærmer årets første show sig, nemlig M&M Wintershow. Camilla har valgt at tilmelde Jessi. Jessi har ikke været fremvist til show siden vi var i Sverige i sommeren 2011, og Jessi har derfor heller ikke været trimmet siden!! Så der var dømt "vildpony-udseende", dog fik vi bugt med alt håret og nu er hun show-klar. :-)
 
Her er lige et billede efter trimningen af Jessi: (Foto)
 
15/1-2013
Så er de første 15 dage af året gået, og hermed er vores annonce-tid på Welshforeningens hjemmeside afsluttet. Vores hjemmeside er blevet besøgt ca. 50% mere pr. dag, end tidligere, hvilket må siges at være over al forventning. Det er rigtig dejligt, at folk har givet sig tid til at besøge vores hjemmeside. Vi takker mange gange for responsen på vores annonce.
Desværre sker der ikke så meget "nyt" på denne tid af året, så der har ikke været meget at opdatere i perioden.
Dog håber vi på, at der kommer lidt nye og friske billeder af ponyerne, inden længe. Måske vi når det inden sneen forsvinder igen. :o)
 
1/1-2013
Godt nytår. Vi håber i alle er kommet godt og sikkert ind i det nye år.
Vi har valgt at starte året med at støtte et godt formål, nemlig Internationalt show som afholdes i 2015 via en stutteriannonce på welshforeningens hjemmeside.
Udover det, er 2013 det år hvor stutteriet venter sit første føl, og det glæder vi os ekstremt meget til. Det har ikke været den letteste opgave at få føl, selvom man skulle tro det. Men vi blev klogere.
Faith har termin ultimo april og hun er ved at blive godt rund på maven. Det bliver helt sikkert årets højdepunkt, at se hvad hun gemmer derinde.